Efterbehandling

Når vi er færdig med behandlingen, vil området være rødt og hævet det første stykke tid. Farven vil også se en del mørkere ud end forventet. Alt dette er helt normalt og vil fortage sig igen. Hævelsen aftager sig typisk efter 1-2 dage. Farven vil fortsat være mørk og markant indtil såret er blevet helet. Det er derfor ikke muligt at vurdere det endelige resultat, før det behandlede område har været igennem hele helingsprocessen, og vi vil bede dig have dette in mente, når du har fået behandlingen. Det behandlede område skal have ro den første tid efter behandlingen, og det er meget vigtigt, at du ikke piller i sårskorpen. Det er desuden meget vigtigt, at du følger vores vejledning for efterbehandling, som vi vil give dig efter behandlingen.